K/S Hellerup bad Habro (dengang Habro & Finansgruppen) om at hjælpe med udlejningen, og i vinteren 2014 lykkedes det i tæt samarbejde med Lintrup & Norgart Erhvervsmæglere og Over Byen Arkitekter at udleje ejendommen til Østerbro International School (ØIS), som var vokset ud af sine lokaler på Østerbro.
ØIS driver international børnehave, grundskole og gymnasium, og eleverne består primært af børn af udlændinge, herunder diplomater, der arbejder i Danmark.
ØIS har lejet ejendommen på en 15-årig lejekontrakt
K/S Hellerup har moderniseret ejendommen udvendig og indvendig, og færdiggør de sidste udenoms-arealer med lejepladser, sportsfaciliteter og opholdsarealer. Udenoms-arealerne står lejer selv for at indrette.
Stor og hurtig ombygning
Inden skolen kunne tage lokalerne i brug, var der behov for en stor ombygning. Habro fik opgaven med at opnå myndighedsgodkendelse og styre den store ombygning i mål, inden Østerbro International School skulle overtage skolen gradvist over en periode fra 15. juli til 15. september 2015.
Der skulle installeres ventilation, indrettes klasseværelser, facaden skulle renoveres, kloak og dræn skulle omlægges og en større vandskade udbedres – alt sammen på meget kort tid, inden skolens elever myldrede ind midt i august måned.