Ny direktør i Habro & Finansgruppen

Jakob Venø Schougaard, ny direktør i Habro & Finansgruppen (herefter Habro), skal lede Company Management afdelingen, som i det daglige servicerer investorer, bestyrelser og selskaber.

Ansættelsen er et vigtigt led i Habros ekspansion.

Jakob, 45, kommer godt rustet til sit nye job med erfaring fra en lignende direktørstilling i Kristensen Properties, den næststørste spiller (efter Habro) på markedet for administration af ejendomsprojekter.

”For mig er det allervigtigste, at der et fremadrettet og langsigtet perspektiv i den virksomhed, som jeg arbejder i. Jeg kender partnerne Jan Hansen og Flemming Brokmose fra forskellige branchesammenhænge, og en eller to gange har vi da også krydset klinger”, siger Jakob Venø Schougaard.

Masser af kompetencer

Jakob har fokus på, at Habro fastholder sin position som nr. 1 blandt udbydere og forvaltere af ejendomsinvesteringer, og han er imponeret over det hold, han har overtaget.

”Noget af de første, der slog mig, da jeg startede, var, hvor mange fantastisk dygtige kollegaer jeg har fået i Habro & Finansgruppen. Det er ligegyldigt, hvilket problem et K/S sidder med, så har vi en ekspert med de rette kompetencer i forhold til at løse opgaven,” siger Jakob.

Der er 15 medarbejdere i Company Management afdelingen i Habro, som beskæftiger sig med selskabsog ejendomsadministration. Derudover trækker afdelingen på eksperter inden for asset management og finansiering. Samlet kan Habro løse alle opgaver i et ejendomsprojekts levetid, fra indkøb af ejendommen, over rapportering, finansiering, genudlejning og ombygninger, til endeligt salg af ejendommen.

Mange år med ejendom og finansiering

Jakob Venø Schougaard startede sin karriere som bankmand, hvor han hurtigt kom til at arbejde med erhvervskunder. I den finansielle sektor fik han et indgående kendskab til den største aktivgruppe – fast ejendom. Han har både som ansat i FIH, Bunadarbanki og Glitnir og som selvstændig i Luxembourg deltaget i finansieringen af en lang række ejendomsprojekter. Derfor var det også naturligt – da han flyttede hjem efter knap otte år i Luxembourg – at tage jobbet som direktør i Kristensen Properties. Det er altså en mand med både dybde og bred international erfaring, Habro & Finansgruppen har ansat.

”Vi er ikke et sekund i tvivl om, at Jakob er en styrkelse af vores team, både fagligt og ledelsesmæssigt. Det vil vores investorer uden tvivl hurtigt opdage. Vi er rigtigt glade for at have fået Jakob med på holdet. Det giver direktionen et ekstra gear og gør os i stand til at udvikle virksomheden hurtigere i den retning, som vi gerne vil,” siger Jan M. Hansen, partner og CEO i Habro.

Privat bor Jakob i Espergærde med sin kone og deres to børn.

Jakob’s favoritter:

Fodboldhold: FC Midtjylland Musik: Coldplay, Ludovico Einaudi Bog: Mest fagligt stof, men også en god krimi af Jo Nesbø Fritid: Håndbold, golf, løb og cykling (race, MTB & spinning)