I prospektet lover Scanplan – det senere Estatum – en solid opsparing. Investorerne får del i et vækstmarked med udlejning til den største udbyder af plejehjem i England – oven i købet med en lav grad af risiko.
Investorerne tænker, at det er en god investering. Der bliver færre og færre børnebørn og flere og flere bedstefædre.
Men de bliver snydt. Så vandet driver.
Sammenlagt har de mistet 5 millioner kroner, og det kunne være gået endnu værre. Penge, der er blevet væk i et sindrigt system af fuldmagter, gældsbreve og simpelt snyd.
Den 24. juni 2008 vælges den investorvalgte bestyrelse for K/S Larbert. Den afløser en forretningsfører, som siden selskabet blev stiftet har haft posten. Forretningsføreren var samtidig bestyrelsesmedlem og direktør i Estatum, det selskab der administrerer K/S Larbert og har solgt anparterne i K/S’et til de 9 investorer.
Fra selskabet blev etableret den 30. marts 2007 til den 24. juni 2008 har denne Estatum direktør således ansvaret for K/S Larbert og investorernes penge.
I prospektet for K/S Larbert, altså i det beslutningsgrundlag som investorerne bygger deres investering på, står der: ”Indtil den endelige 2. prioritet er faldet på plads, forestås mellemfinansieringen af Scanplan
Finans A/S. Vilkårene for mellemfinansieringen fastlægges ved købet af ejendommen og andrager 9,75 % i rente samt 2 % af hovedstolen i stiftelsesomkostninger.”
Med andre ord. Det senere Estatum står for finansieringen. Investorerne skal betale 9,75 % i rente. Men sådan ser virkeligheden ikke ud.
Den 11. marts optager forretningsføreren nemlig et lån på helt andre vilkår. Den officielle rente lyder stadig på 9,75 % – men kun i 6 måneder. Herefter skal K/S Larbert betale ekstra 2 % i rente om måneden – såkaldte exit fees. Lånet er altså 4 gange så dyrt, som det, investorerne får oplyst. Og det er ikke Estatum, der er långiver. Lånet udbetales af et engelsk selskab, der er oprettet til lejligheden: Larbert Care Home Limited.
Mandagen efter – den 17. marts – underskriver forretningsføreren endnu et gældsbrev. Denne gang med Estatum Holding. Gældsbrevet lyder nu på den rigtige rente, 9,75 %. Men pengene bliver aldrig udbetalt til K/S Larbert.
Meget tyder på at dette gældsbrev kun skal bruges, hvis investorerne spørger til deres lån.
Men investorerne spørger ikke.
For i de regnskaber, som Estatum udarbejder, står der Estatum på lånet. Bestyrelsen får den samme besked på bestyrelsesmøder både i oktober 2008 og februar 2009. ”Estatum er jeres långiver”. Men bag linjerne kæmpes der hårdt for at opretholde illusionen om, at det er Estatum, der er långiver. Den 30. december 2008 sender en regnskabsmedarbejder en mail til den tidligere forretningsfører. Hun omtaler K/S Larberts lån som ´”et fuskerlån som aldrig er blevet udbetalt til K/S”.
Samtidig flytter Estatum renter og afdrag på lånet, så det ser ud som om, at K/S Larbert betaler til Estatum. Den transaktion bliver godkendt som ”en fejl” af de statsautoriserede revisorer i selskabet. De beder tilsyneladende
aldrig om at se gældsbrevene og bankoverførslerne. Den meget høje ekstra
rente bogføres ikke, og det engelske lån, som K/S Larbert betaler på, bliver skjult som en mellemregning.
Lånekarrusel
I foråret 2009 begynder det at gå galt i Estatum. I realiteten har Estatum i en længere periode fodret sig selv med sin egen hale. De har brugt en lånekarrusel.
Først sælger Estatum et ejendomsprojekt. Herefter optager de et lån til overrente hos en engelsk långiver, og samtidig udskriver de et gældsbrev til sig selv. Det er det gældsbrev, investorerne ser. Når de sælger det næste projekt, betaler de den engelske långiver med profitten, og lægger deres
eget gældsbrev ind.
Men karrusellen stopper, når salget af nye projekter går i stå. Det sker i foråret 2009. K/S Larbert og mindst 6 andre selskaber bliver fanget i karrusellen.
I et desperat forsøg på at redde stumperne, henvender Estatum sig i maj måned 2009 til Roskilde Bank. Det står ikke helt klart, hvem der taler med banken, men resultatet er, at banken snydes godt og grundigt. Estatum belåner nemlig deres fiktive tilgodehavende med K/S Larbert. Pengene – ca. 20 millioner kroner – fra den senere krakkede bank ser hverken K/S Larbert eller den engelske långiver imidlertid. Pengene forsvinder hos Estatum. Roskilde Bank glemmer at sikre sig, at tilgodehavendet er ægte.
K/S Larbert har nu tre potentielle kreditorer. Det engelske selskab, Estatum Holding og Roskilde Bank. Faktisk gør de alle sammen senere krav på pengene hos K/S Larbert – altså 3 gange kr. 20 mio., selvom K/S Larbert
kun har lånt pengene én gang.
Den 30. november 2009 går Estatum Holding konkurs.
Tilbage står 9 investorer med et tab på 5 millioner kroner. Et tab, der kunne være blevet endnu større, hvis Estatum ikke var gået konkurs, og Habro & Finansgruppen havde overtaget administrationen. Det var nemlig først her, uregelmæssighederne kom for en dag, da Habros (tidl. Habro & Finansgruppen) folk bad
advokat Henrik Sanders fra advokatfirmaet Mazanti Andersen Korsø Jensen & Partner om at granske forholdene.
I en omfattede rapport konkluderer Henrik Sanders, at K/S Larbert hænger på det dyre lån med overrenterne i England. Til gengæld konkluderer Henrik Sanders, at K/S Larbert hverken hæfter overfor Estatum Holding eller Roskilde Bank, en bank som i dag ligger under Finansiel Stabilitet.
