Det står klart efter en landsretsdom i en sag, som K/S Savontie havde anlagt mod Skatteministeriet. K/S Savontie vil nu anke sagen til Højesteret.
Det konkursramte Griffin Ejendomme etablerede i 2007 K/S Savontie, som købte en finsk ejendom for ca. 246 mio. kroner. K/S Savontie afholdt i den forbindelse omkostninger til due dilligence, mægler og lignende for godt 23 mio. kroner.
Senere købte en række investorer alle anparterne i K/S Savontie for i alt 288 mio. kroner. Forskellen – omkring 19 millioner kroner – anså landsskatteretten som vederlag til Griffin – et såkaldt udbyderhonorar.
K/S Savontie påstod i forbindelse med sagen, at anskaffelsessummen for ejendommen skulle sættes til 288 mio. kroner, fordi det var det eneste aktiv i kommanditselskabet.
Som K/S Savonties advokat Tommy V. Christiansen sagde i retten: ”Det er ikke set tidligere i retspraksis eller administrativ praksis, at en købesum for en ejendom er opdelt i eksempelvis en egentlig købesum for selve ejendommen og en del til posten sparede finansieringsudgifter eller vederlag til sælger for denne prioritering af ejendommen.”
Det ville ifølge Tommy V. Christiansen føre til det åbenbart urimelige, at hvis en investor senere sælger sin andel af den faste ejendom til samme pris og på samme vilkår som betalt til Griffin, ville der blive udløst en skat af en fikiv gevinst svarende til ”overordnet strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt.”
Det var landsretten uenig med K/S Savontie i.
Ifølge de tre landsdommere kunne K/S Savontie ikke få fradrag for de 23 mio. kroner, som K/S Savontie havde afholdt i forbindelse med købet af ejendommen, fordi udgifterne i realiteten var afholdt af Griffin. Investorerne kunne heller ikke fradrage de 19 mio. kroner, som Griffin tjente på handelen. Det beløb anså dommerne som etableringsomkostninger – og de er ikke fradragsberettigede.
”Vi er selvfølgelig kede af den her dom, og vi håber, at Højesteret kommer frem til et andet resultat. Vi har imidlertid for flere år siden indrettet administrationen efter, at sagen kunne ende med, at K/S’et ikke fik fradrag for udbyderhonoraret,” siger Jan M. Hansen fra Habro.
