Udbyderne lover guld og grønne afkast, men ofte tager det markant længere tid at få anlæggene i gang end planlagt, og beregningerne er usikre. Skriver altså avisen.
”Der er da også en del risiciforbundet med en investering i solprojekter. Nok også flere end i de traditionelle ejendomsprojekter. Men som med alle mulige andre investeringer, findes der gode og dårlige af slagsen. Det, der er vigtigt, er, at man som investor får de nødvendige oplysninger, så man kan gennemskue investeringen,” siger Flemming Brokmose fra Habro (tidl. Habro & Finansgruppen).
Habro & Finansgruppen udbyder ikke selv solprojekter. Det skyldes blandt andet usikkerheden i projekterne lige nu. Som Børsen skriver, er det usikkert, om projekterne rent faktisk kommer i drift, ligesom de meget lange investeringshorisonter og den store teknologiudvikling gør afkastberegningerne til gætværk.
Børsen omtaler blandt andet en virksomhed, som beregner restværdien af anlægget ud fra, at det efter 20 års drift kan sælges til en værdi, der svarer til, at det kører videre i yderligere 15 år. Det betyder altså, at investorerne skal tro på, at anlægget kan drives frem til 2046. De færreste investorer vil kunne overskue, om teknologien holder så langt frem i tid.
Der findes dog fornuftige projektinvesteringer med både sol og vind. Man skal blot gøre sig klart, at der er flere og større risici end i en mere traditionel projektinvestering. Derfor skal man se sig godt for. Flemming Brokmose opfordrer udbyderne af solprojekter til at organisere sig og løfte standarden i branchen.
”Vi var selv med til at stifte Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening i sin tid. Det betød rigtigt meget for standarden i branchen. I dag kan vi se, at investorerne i selskaber uden for DEB ofte ikke har fået de relevante oplysninger. Måske skulle udbyderne af sol og vind gøre noget lignende. Vi kan i hvert fald se nogle af de aktører, vi havde problemer med i ejendomsbranchen, har kastet sig over sol og vind. Desværre,” siger Flemming Brokmose.
