A
Absolute Title
Registreret ejendomsret, hvor den engelske stat garanterer for registreringens materielle rigtighed. I praksis en ejendomsret uden nogen forbehold eller anmærkninger – den bedste kategori af registrering.
Adoption
En myndigheds accept af overtagelse af ansvar for et "anlæg". Det kan være en vej, kloaksystem, vandafledning m.v., som herefter er offentlig. Det indebærer blandt andet, at myndigheden overtager omkostningen ved vedligeholdelse af ”anlægget”.
Advokaterklæring/-påtegning
Erklæring fra advokat, hvori det eksempelvis bekræftes, at advokaten har gennemgået udbudsmaterialet, og at de generelle og specifikke juridiske forhold er korrekt beskrevet i dette.
Afskrivninger (skattemæssige)
Ejere af bestemte typer fast ejendom (eksempelvis butiksejendomme, lager- og produktionsejendomme, hoteller m.v.) har under en række specifikke forudsætninger mulighed for i den skattemæssige indkomst at fratrække op til 4% om året af det skattemæssige ”afskrivningsgrundlag” for bygningen og installationer heri, indtil bygningen og installationerne er fuldt afskrevet.
Afskrivningsgrundlag (skattemæssigt)
Det beløb, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger. Ejendommens skattemæssige afskrivningsgrundlag kan opgøres som ejendommens anskaffelsessum tillagt fradragsberettigede købsomkostninger og fratrukket grundværdien.
AGA (Authorisered Guarantee Agreement)
Overdragers garanti for lejemål. Ved lejekontrakter indgået 1. januar 1996 eller senere er det ofte et krav, at overdrageren (den nuværende lejer) stiller en sådan garanti for den nye lejers forpligtelser, for at udlejer accepterer overdragelsen, idet lejekontrakter indgået fra og 1. januar 1996 ikke er omfattet af reglerne om ”privity”.
Akkumuleret forrentet likviditet
Fremtidsværdien af det faktiske eller forventede likviditetsforløb af en investering, dvs. værdien af likviditeten i de enkelte år opgjort på tidspunktet for faktisk ophør eller et i beregningen forudsat tidspunkt for ophør af investeringen.
Den akkumulerede forrentede likviditet er en mere korrekt opgørelse af den samlede fortjeneste end en simpel sammentælling af de enkelte års likviditet, idet der korrigeres for, at et beløb modtaget i dag som udgangspunkt er mere værd end samme beløb modtaget i fremtiden.
Den akkumulerede forrentede likviditet opgøres ved at fremdiskontere de enkelte års betalinger til investeringens afslutning med en ”kalkulationsrente”.
Som kalkulationsrente anvendes enten den rente, som kan opnås af en ”risikofri” investering (eksempelvis statsobligationer med en restløbetid, der svarer til investeringsperioden), eller den rente, som investor vil kræve for at foretage en investering med den risikoprofil, som den konkrete investering har (afkastkravet).
Ved anvendelse af den ”risikofri” rente som kalkulationsrente, vil den akkumulerede forrentede likviditet være udtryk for den merfortjeneste opgjort i fremtidskroner, som investor opnår sammenholdt med en risikofri investering. Denne merfortjeneste skal så sættes i forhold til den risiko, som der er ved investeringen.
Ved anvendelse af en rente, der svarer til afkastkravet, er investeringen som udgangspunkt fordelagtig, såfremt den akkumulerede forrentede likviditet er positiv. Dette skyldes, at det gennemsnitlige årlige afkast i givet fald overstiger alternativ afkastet.
I praksis anvendes ofte den ”risikofri” rente som kalkulationsrente. Investor har så selv mulighed for at vurdere forholdet mellem afkast (den akkumulerede forrentede likviditet) og den risiko, som er forbundet med investeringen.
Investeringsperiodens længde har stor betydning for den akkumulerede forrentede likviditets størrelse. Ved sammenligning af investeringer med forskellig løbetid bør man anvende nutidsværdiopgørelsen, korrigeret for investeringsperiodens længde, til måling af afkastet.
Se også ”Nutidsværdifortjeneste”.
Amortisering
Tilbagebetaling af lån over en periode. Et lån kan blive amortiseret helt eller delvist over ”tilsagnsperioden”. I det omfang amortiseringen ikke medfører fuld indfrielse over tilsagnsperioden, betales restgælden ved udløb af denne.
Amortisation
”Amortisering”.
Anchor tenant
Hovedlejer.
Ancillary building
Bygning, der benyttes til formål i forbindelse med hovedejendommens benyttelse.
Ancillary use
Brug af ejendom, der er relateret til hovedanvendelsen.
Anden prioritetsfinansiering
Lån med 2. prioritetspant i ejendommen. Lånet vedrører i Habros investeringsprojekter den del af finansieringsbehovet, der ikke dækkes af indskudslån eller første prioritetsfinansieringen, og det tilbagebetales blandt andet via investorernes indbetalinger. Lånet kan derfor i Habros investeringsprojekter også benævntes ”bridge loan”, ”mellemfinansieringslån” eller "investorlån".
Anpartsregler
Bestemmelsen i Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, der indebærer, at personer ikke kan fratrække underskud fra udlejning af fast ejendom i anden indkomst, såfremt:
Ejendommen har mere end 10 ejere.
Indkomst, som omfattes af anpartsreglen, beskattes som kapitalindkomst, mens underskud fremføres til modregning i senere års overskud.
Arbitration
Voldgift. Sager, hvor uenighed mellem 2 parter afgøres med bindende virkning af en uafhængig "arbitrator" i henhold til Arbitration Act af 1996.
Arbitrator
Tredjemand, der på baggrund af argumenter fra ejers og lejers repræsentanter fastsætter lejen ved uenighed mellem ejer og lejer. I modsætning til en ”Expert” skal en arbitrator ud fra sin viden fastsætte lejen indenfor rammerne af det af parterne fremlagte bevismateriale.
Arbitrators Award
"Arbitrators" kendelse.
Assignee
Erhververen af rettighed.
Assignment
Overdragelse eller afståelse af rettighed. Når en lejekontrakt assignes, er det således udtryk for, at der indtræder en ny lejer i den eksisterende lejers sted.