Ledelse

En af branchens mest erfarne

Jan M. Hansen er direktionsansvarlig for Habros ledelsesforhold, markedsførings- og salgsaktiviteter, investorrelationer og –administration samt udviklingsaktiviteter.

Han kom til DMK-Leasing A/S i 1982. I 1986 stod han som projektansvarlig for bl.a. DMK’s udbud af 11 A.P. Møller-skibe til en samlet anskaffelsessum på ca. 6 milliarder kroner under den daværende værftspakke. I 1990 udnævntes Jan M. Hansen til direktør under Sydbanks ejerskab.

I 1991 var Jan M. Hansen medstifter af Habro. Den teoretiske baggrund er blandt andet suppleret med ophold på London Business School.

Jan M. Hansen har tidligere været medlem af bestyrelsen for Fondsmæglerforeningen og været ansvarlig for indførelsen af en ankeordning for kunderne på fondsmæglerområdet. Jan M. Hansen har deltaget i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet regelsættet for Foreningen af Danske Ejendomsudbydere. Foreningen har bl.a. opstillet regler til udbydernes tegningsprospekter. Han er i dag formand for Foreningens bestyrelse.

 

Ekspert i vurdering af investeringsprojekter

Flemming Brokmose er direktionsansvarlig for Habros etablering og udbud af nye projekter, regnskabs- og økonomifunktionen, samt selskabs- og projektadministrationen.

Han blev cand. merc. i 1988 og beskæftigede sig under og umiddelbart efter uddannelsen med international projektfinansiering, herunder med aktiviteter i London og andre steder i Europa.

I 1989 kom han til DMK-Holding A/S, hvor han som projektchef havde ansvaret for DMK’s udbudsaktiviteter indenfor skibe og ejendomme. I 1991 var Flemming Brokmose medstifter af Habro.

Flemming Brokmose er specialist i projektanalyse og -bearbejdning. Lejerne kreditvurderes, og markederne for skibene og ejendommene analyseres. Alle relevante udviklingsforløb bliver gennemregnet og vurderet, og på baggrund heraf sammensættes den mest optimale finansieringsmodel til fordel for investorerne.

Flemming Brokmose har udviklet Habros administrative systemer. Det sikrer blandt andet, at Habro har en af branchens mest overskuelige skattevejledninger. Tallene bliver i videst muligt omfang beregnet til hver enkelt investor lige til at føre ind på selvangivelsen.